Undskyld

Undskyld til børn og unge. Vi skylder en undskyldning til alle børn og unge, der oplever mistrivsel. Desværre har vi fejlet i vores tilgang til at håndtere jeres tanker og følelser. Historisk set har børn ikke modtaget den samme opmærksomhed fra familien og samfundet som de gør i dag. Når et barn følte sig ked af det, fik det ikke nødvendigvis al forældrenes opmærksomhed og der var en forventning om, at de kunne håndtere de fleste konflikter selv. Skolevægring blev anset for at være usandsynligt, da forældre ofte ikke havde mulighed for at tage fri fra arbejde, og samtidig blev der ikke regelmæssigt spurgt ind til deres følelsesmæssige tilstand eller trivsel. Dette var en del af den opvækst, der blev betragtet som uundgåelig og en forberedelse til voksenlivet. I dag er vores børn i fokus hele tiden, og vi stræber efter, at de skal være glade hele tiden. Vi ønsker at beskytte dem mod alle livets udfordringer. Når de møder drillerier eller står over for vanskeligheder, har vi skabt en kultur, både i familien og i vores institutioner som børnehaver, skoler og behandlingssystemer, der opfordrer til at mærke efter og tale om deres følelser og udfordringer. Vi lægger stort pres på at løse de problemer, som børnene står overfor, så de kan vende tilbage til lykke. Vi glemmer dog ofte at lære vores børn, at verden er ikke altid er retfærdig, og at de besidder en indre styrke, som de selv (og vi voksne) ofte undervurderer. Vore børn er fantastiske, og de fortjener at blive set og hørt. Men hvis vi ønsker at ændre retningen for børn og unge, der mistrives, skal vi ændre vores kultur. Vi skal blive bedre til at stå som en stærk klippe, der kan tåle at se vores børn opleve udfordringer. Vi skal ikke nødvendigvis dele deres tårer eller fjerne alle problemer, men i stedet tilbyde konstruktive løsninger på de udfordringer, de står over for. Nogle gange skal vi også lære dem at sige “pyt” og gå videre i livet. Hvis vi fastholder fokus på det, der er svært, uden at finde konkrete løsninger, risikerer vi at skabe en offermentalitet hos vores børn og unge. De vil begynde at tro, at de ikke kan håndtere deres egne problemer, og at andre heller ikke tror på dem. De vil blive fanget i deres egne negative overbevisninger og tankemønstre, hvilket kan føre til endnu flere udfordringer, såsom lavt selvværd, angst, depression og ensomhed. Det er på tide at skabe en kultur, der balancerer beskyttelse med selvstændighed, hvor vi tilbyder vores børn støtte uden at fjerne livets udfordringer. Lad os hjælpe dem med at udvikle den indre styrke, de har brug for, og lære dem at håndtere livets uretfærdigheder. Sammen kan vi forme en fremtid, hvor vores børn og unge trives, har stærke selvværd og modet til at møde hverdagens udfordringer.